Sincerity 44616
Sincerity Bridal 44616 er en romantisk brudekjole 2027 med et klassisk prinsesseudtryk og masser af fine detaljer. Her får du en kjole, der på én gang føles tidløs, feminin og let – og som ovenikøbet kan ændre udtryk med de aftagelige blondeærmer.
Kjolen har en stropløs overdel med en blød sweetheart-udskæring, der smukt fremhæver skuldre og hals. Overdelen er draperet på tværs af brystet, mens den fine blondekant langs udskæringen giver et blødt og romantisk udtryk.
Hele kjolen er dækket af delikate blonder med florale applikationer og små glimtende detaljer. Fra den figursyede overdel åbner kjolen sig ud i en fyldig A-formet nederdel, hvor blonderne fortsætter hele vejen ned. Resultatet er et let og sammenhængende udtryk med masser af struktur, uden at kjolen bliver tung at se på.
Bagpå har kjolen en smuk, relativt lav ryg med stofbetrukne knapper som en klassisk detalje. Nederdelen fortsætter ud i et langt, romantisk slæb, hvor blondekanten danner en flot afslutning hele vejen rundt.
En særlig detalje ved Sincerity Bridal 44616 er de aftagelige blondeærmer. De lange, transparente ærmer sidder off-shoulder og er dekoreret med de samme florale blonder som kjolen. Med ærmerne får kjolen et mere romantisk og næsten royalt udtryk, mens den uden ærmer bliver lettere, mere enkel og fremhæver den stropløse sweetheart-udskæring.
Uden ærmerne koster kjolen kr. 11.900,-
Det giver også mulighed for to forskellige looks på bryllupsdagen – eksempelvis med blondeærmer til vielsen og uden til festen.
Sincerity Bridal 44616 er til bruden, der drømmer om en klassisk blondebrudekjole med volumen, et smukt slæb og muligheden for selv at sætte sit præg på looket.
Brudekjolen er en del af Designer Spotlight på Sincerity Bridal, og kjolen er her kun indtil 31. oktober, så skal du nå at prøve den, er det nu, du skal booke din tid.
Du kan prøve Sincerity Bridal 44616 hos Kennedys i Sabro ved Aarhus. Husk at booke tid på forhånd!












