Modeca

Oprettet d. under Trends & Tendenser

Modeca

Herren til højre er Dick van Zutphen og herren til venstre er hans forretningspartner Peter Dierckx fra deres besøg hos Kennedys til vores 40 års jubilæum i 2022.

 

Brudekjolemærket Modeca blev grundlagt i 1946 i Holland, og mærket er kendt over hele verden for deres elegante og moderne designs i brudekjoler, der har en tidløs appel.

Hvad kendetegner Modeca?
Brudekjolerne fra Modeca er kendetegnet ved deres smukke snit og fine detaljer, såsom bløde blonder, smukke perler og de skønneste broderier. Mærket er også kendt for at bruge materialer og stoffer i meget høj kvalitet i deres kjoler, der giver en følelse af luksus og elegance.

Modeca-kollektionerne omfatter både klassiske og moderne designs, der passer til en bred vifte af stilarter og præferencer. Deres kjoler designes i forskellige snit og silhuetter, inklusive slanke Fit and Flare, ball gowns og A-line.

Hvem er Dick?
Dick van Zutphen overtog Modeca i 2010, og han har siden ledt virksomheden med stor succes og udvidet den til at være et globalt mærke. Han er en succesfuld og anerkendt forretningsmand med base i Holland, og han er også medejer af andre brands indenfor brudekjolebranchen.

Van Zutphen startede sin karriere i tekstilbranchen i en ung alder, og han har siden opbygget en betydelig erfaring og ekspertise inden for vores vidunderlige verden.

Under Van Zutphens ledelse er Modeca fortsat med at vokse og udvikle sig, og mærket har etableret sig som én af de førende brudekjoleproducenter i verden. Han har også bidraget til at udvide virksomhedens portefølje af brands og har stærke forbindelser i brudekjolebranchen.

Van Zutphen er kendt for sin passion indenfor mode og sit engagement i at levere de bedste produkter til kunderne. Han har også en stærk forpligtelse til at sikre bæredygtighed i virksomhedens produktion og drift, og arbejder aktivt på at reducere deres miljømæssige fodaftryk.

Hvorfor Modeca hos Kennedys?
Lad os bare sige det ligeud: Vi elsker Modeca!
Kennedys har efterhånden haft dette fantastiske brudekjolemærke i mange år, og hvert eneste år fortrylles vi af kjolernes trendy snit, perfekte pasform og lækre materialer.

Og har du allerede prøvet en brudekjole fra Modeca, ved du, hvad vi mener.

Couture by Modeca
Nyeste skud på stammen hos Modeca er linjen ’Couture by Modeca.’

Kollektionen rummer nogle af de smukkeste brudekjoler, vi nogensinde har set. De er absolut ikke billige, men det er kjoler i verdensklasse med detaljer, der kan tage pusten fra enhver.

Brudekjoler 2024
I denne måned skal vi ud i den store verden og købe brudekjoler til sæsonen 2024. Vi skal en tur til Barcelona, og her skal vi vælge og vrage imellem tusindvis af de smukkeste brudekjoler.
Men det er ikke kun for at købe kjoler – det kunne vi såmænd gøre hjemmefra online, hvis det var det – men muligheden for at få en snak med alle de dygtige designere, er altid turen værd.
Vi har allerede lavet en aftale med Dick Van Zutphen. Vi skal snakke kjoler og designs, drikke champagne og i det hele taget hygge med Dick og hans designere.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar