Invitationerne

Oprettet d. under Traditioner

Invitationerne

Invitationerne bør sendes ud i rigtig god tid, hvis I vil have flest muligt af gæsterne med til brylluppet. Har I ikke fået rammerne på plads ca 3 måneder før brylluppet, bør I sende et ”Save The Date”-kort ud, så gæsterne er klar over, at de skal til bryllup, og at de vil få en rigtig invitation senere med detaljer som kirke og feststed.

I invitationerne skal der stå i hvilken kirke vielsen vil finde sted, og hvor en evt. reception og efterfølgende bryllupsmiddag vil foregå.
Etiketten siger, at står der ikke noget om, hvilken påklædning brudeparret ønsker, at gæsterne skal komme i, så regnes det med, at det er lang kjole og mørkt tøj.
Der skal også stå et Svar Udbedes, altså den dato I senest skal have svar. Nogle skriver et telefonnummer eller en mailadresse, men etiketten siger, at får man en skriftlig invitation bør man også sende et skriftligt svar. Dette svar skal ikke vente til den sidste dag, men skal sendes så hurtigt det er muligt efter, at invitationen er modtaget.

Er det brudens forældre, der betaler brylluppet, er det også dem, der udsender invitationerne, og teksten bør starte i retning af: ”Det vil glæde os at se jer til vores datters og Casper Jensens bryllup…”. Er det derimod brudeparret selv, der betaler hele gildet, bør teksten være ”Det vil glæde os at se jer til vores bryllup…”


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar